Kære gamle elever.
Det er nu blevet tid til at genoplive en af de største succeser overhovedet i højskoleregi.
Ugekurset, der i sin tid hed “efterårsferiekurset”, er nu genopstået under det klingende navn “Uge 7 Kurset, Rocking Raku”. Temaet er som allerede antydet Rock og Raku og foregår denne gang på Vestjyllands Højskole, Ringkøbing. Trods overskriften Rock er man velkommen med alle instrumenter.
Det er indtil videre et lukket kursus, der kun er udbudt til jer, for jer og med jer.
Lærerstaben på kurset er både velkendt og nyt. Rakuhold er ledet af keramikerne Steen Dybdal og Carsten Jørgensen (årgang 96-97) og rock bliver ledet af trommeslager og sammenspilsunikum Frederik Larsen (95-96). Speciel gæsteoptræden som kordirigent bliver den evigt unge og populære musikpædagog Erik Klærke.
Der er allerede på nuværende tidspunkt udvist stor interesse fra dem, der har hørt om det, og vi håber på stor tilslutning fra Jer og Jeres bedste ven/kæreste m.fl.
Der er allerede nu åben for tilmelding ved direkte at rette henvendelse til Vestjyllands Højskole på Tlf: 96753777, spørg efter Margit. Man har mulighed for at besøge højskolens hjemmeside på
www.vestjyllandshojskole.dk.
Prisen for kurset bliver:
Eneværelse m. eget bad: 3700 kr.
Eneværelse u. bad: 3400
Dobbeltværelse m. bad: 3400
Dobbeltværelse u. bad: 3100
Sovesal: 2600
Man betaler 500 kr. i depositum og deadline for tilmelding er 31/12 – 07. Men husk det er vigtigt med en tilmelding snarest, så vi ved lidt mere om hvad der skal planlægges af aktiviteter. Man er også særdeles velkommen til at sende denne mail videre til højskolevenner, der ikke er med på vores mailliste.
Der er som vanligt garanti for varig inspiration og en oplevelse, der overskrider det fantastiske
Kærlig hilsen lærerstaben uge 7
P:S Rocking Raku